Aktuelt

Husandagt til Jomfru Marias bebudelse i Lumsås Præstegård.
Sognepræst Sten Hartung
Cembalist Julius Vilfred Hartung.
Musik: Johann Ludwig Krebs: ”Jesus meine Freude”, præambulum. J.S.Bach: Sarabande fra suite i F-mol. J.S.Bach: Gigue I F-mol fra suite I F-mol.

____________

Sognepræstens hilsen til menigheden
Fredag d. 20. marts 2020

Det er hårde tider. Alle som én er vi dybt påvirkede af Corona-krisen. Man har denne lidt uvirkelige fornemmelse af, at intet er som det plejer. Mange grene af samfundet er sat i stå, børnene går ikke skole, restauranter og cafeer, foreninger og klubber er lukkede, ja alle de steder, hvor vi delte et fællesskab med hinanden er lukket ned. Og kirken er ikke gået ram forbi. Vores søndagsgudstjenester er indtil videre suspenderet, og det er rigtigt hårdt, at vi ikke kan mødes og styrkes af Guds Ord i en tid, hvor vi har allermest brug for det. På den anden side ville det også være tragisk, hvis kirken gav anledning til smitte. Så derfor må vi en tid leve med forholdene, som de nu er, og glæde os desto mere til, at alting en dag igen bliver normalt – måske til maj, når blomstertiden kommer og forsommeren står for døren. Men lige nu gennemlever vi en krise. Ordet krise kommer egentlig fra græsk og har grundbetydning ”dom”. Det vil sige, at enhver krise også er en dom over os, en dom over vores måde at leve på. For mig er der ingen tvivl om, at corona-krisen er et udtryk for, at naturen slår tilbage mod os, når vi mishandler den. Det ligner en tanke, at smitten er opstået på et asiatisk dyremarked, hvor alle mulige typer af dyr og fisk hobes sammen og slagtes for øjnene af kunderne. Og det er vel logisk, at naturen ikke vil ”finde sig” i vores bestialske måde at behandle den på. Så går tingene galt. Mange spørger sig selv, om man kan finde en mening i den nuværende krise. Jeg tænker, at hvis der er en, så må det være en alvorlig påmindelse om, at vi skal tage naturens balancer alvorligt og indrette vores levemåde efter naturens sårbarhed og den mængde af ressourcer, som står til rådighed. Samtidig viser krisen os, hvad der virkelig betyder noget i vort liv: Fællesskabet, vore kære, vores familie og venner, ja alle vi skaber samfund med. Nu hvor vi skal holde afstand, kan vi se, hvor meget nærhed betyder. Nogle bebrejder Gud den situation vi står i lige nu. Men det holder ikke vand. Gud er ikke en straffende Gud, som sender plager til verden. Det klarer vi sagtens selv! I kristendommen tror vi, at Jesus er Guds udtrykte billede, ja at hans ansigt er Guds ansigt. Og derigennem skal vi styrkes i troen på, at Gud er kærlighed – at Gud elsker os. Da Jesus kom til verden gav han afkald på al magt – som et sårbart barn i krybben, en sårbar mand på korsets træ i solidaritet med alle vore lidelser – ja han kom til verden for at tjene i ydmyghed. Mange må i øjeblikket tjene næsten ekstra meget – især alle de ansatte i sygehus- og plejesektoren, men også i de mange familier, hvor mor og far må arbejde hjemme samtidig med at børnene skal hjemmeundervises. Ja tiden stiller ekstra krav til de fleste af os. Og når vi engang kommer ud på den anden side, kan vi forhåbentlig sige: ”Vi klarede det – vi passede på hinanden og på de svageste – og nu kan vi se lyst fremad”.

Fred være med jer alle!

Sten Hartung