.
Meddelelser LUMSÅS.
Kirkeindsamling: KFUM Soldater hjem
Kirkekaffe: 29/12 - 2/2 - 2/3 - 30/3
Sognepræst:
Kristian Massey Møller 59326296 / krmm@km.dk
Træffes formiddage (mandag fridag)
Attester og registreringer henvendelse til:
Sekretær Birgitte Skovsted.
Mail: bgr@km.dk
Tlf. 26244023
eller 59910587 (Ask Skovsted, kordegni Nykøbing Sogn
Meddelelser fælles.
Kirkernes sorggruppe i Odsherred: Det kan være godt og livgivende at tale om sin sorg. Kontakt psykolog Anne Thomsen (20 16 48 86).
Samtalegruppe for pårørende til kronisk syge: På Nykøbing Bibliotek. Støttet af Trygfonden, gratis deltagelse. Kontakt Anne Diemer (28937741
Konfirmationsdatoer.
2025: 27.4 og 4.5 2026: 26.4 og 3.5 2027: 25.4 og 2.5
2028: 30.4 og 7.5 2029 29.4 og 6.5 2030: 28.4 og 5.5
Adventsmøde Lumsås Sognegård
Torsdag 12.12, 19-21. Julehygge, julehistorie og julesang og juleknas. Ved Lumsås-Oddens organist og kirkesanger og sognepræst.
Lumsåscafeen i sognegården
Lumsåscafeen i sognegården, 4.2, 14-16. Hjemsteder – i og ord og sang. Ved tidl. sognepræst i Frederiksberg slotssogn og for Hærens Officersskole, emerita Anette Sørensen, som også har en omfattende foredragsvirksomhed.
Lumsåscafeen i sognegården, 4.3, 14-16. Højskolestund ved sognepræst Kristian Massey Møller. Om maleren Niels Larsen Stevns og hans liv. Kendt for hans altertavle i Grevinge kirke og hans uforlignelige maleri af Den fortabte søn.
STEMNINGSFULD ORGELSTUND
Odden Kirke, fredagene 7.2, 7.3, 4.4, 2.5, 17.00-17.30.
Organist Fleming Dreisig spiller en række lytte-venlige, glade og alvorsfulde kortere musikstykker. Alle er velkomne til denne afveksling i dagligdagen.
ODDENDAGEN I FORSAMLINGSHUSET
Højskoledag – for alle i Lumsås og på Odden og flere til
Odden Forsamlingshus. Lørdag 1.3, 9.30–15.15.
9.30. Kaffe
10.00-11.30. ”Glæden ved at være til”. Et livsforedrag ved højskolemand og tidl. forstander Aage Augustinus, der vil indkredse glæden ved at være til. Selvom talen om de gode ting er svær, mens talen om elendighed falder os let. Eller som Mark Twain lader en person sige: ”Er du glad i dag, er dit eget problem, der er nok at være ked af”. Men passer det? Og passer det, at glæden kun er for børn, spejdere, tumper og naturfolk, nærmest som om man skal være naiv for være til
Aage Augustinus – cand.mag i historie & religion. Tidl. valgmenighedspræst og tidl. forstander på Ask Højskole og Rude Strand Seniorhøjskole.
11.45. Frokost.
13.00. Højskolesang og Sjællands Oddes Pris og Lotteri.
14.00. Kaffe og foredrag v/ sognepræst Kristian Massey Møller: Om Aksel Sandemose – ham med Janteloven, der blev verdensberømt.
Aksel Sandemose, 1899-1965
15.15: Afslutning.
Pris: 125 kr. inkl. fri lotteri, ekskl. drikkevarer. Tilmelding senest 24.2: Inga Overgaard (i.o@overgaard.mail.dk / 21796078).
Arrangør: Odden Kirke og Forsamlingshus og Sjællands Odde Fællesråd.
Lumsåscafeen i sognegården, 1.4, 14-16. Højskolestund ved sognepræst Kristian Massey Møller. Martin A. Hansen og hans liv og forfatterskab.
KRISTNES VILKÅR - UDE I VERDEN
I Danmark tager vi det som en selvfølgelig, at vi frit kan gå ind og ud af vores kirke, men sådan er det ikke ude i verden. I Kina og i Mellemøsten og Afrika og mange andre steder har kristne haft og har svære vilkår.
Det vil Lumsås-Odden Pastorat kaste lys over ved en aftengudstjeneste i Odden Kirke og et foredrag i Lumsås Sognegård
Onsdag 19.3, 19.00 i Odden Kirke. Aftengudstjeneste, der vil belyse kristnes tro på, at den kristne kan og skal udholde alt og også må stå imod forfølgelse. Ved, som Jesus siger det, at vende den anden kind til. Hvilket ifølge digteren Benny Andersen er godt nok, hvis man ellers har kinder nok.
Tirsdag 26.3, 19.00 i Lumsås Sognegård. Hvor og hvordan forfølges kristne menigheder – nu og her? Ved foredragsholder Hasse Falk Jakobsen fra ”Open Doors”, som vil fortælle om forskellige former for kristenforfølgelser i verden, kombineret med personlige eksempler på forfulgte kristne.